HÆDERSLEGATER FRA HENNING REMMENS STØTTEFOND FOR GARDERE
2016
Henning Remmens Støttefond for Gardere uddelte den 23. februar 2016 atter hæderslegater til gardere for deres specielle indsats i kompagniet.
Støttefonden, der blev oprettet i 2010, har siden sin oprettelse uddelt over DKK 3 mio. Man uddeler løbende legater til soldater og pårørende med særlige behov, men fondens hæderslegat uddeles dog primært på stifterens, Henning Remmens fødselsdag den 23. februar. Det var således i forbindelse hermed, at de omtalte hæderslegater blev uddelt.
Oberst Klavs Lawes holdt en motivationstale til donationsmodtagerne, hvori han fyldestgørende begrundede, hvorfor hver enkel havde fortjent at modtage hæderslegatet fra Henning Remmens Støttefond for Gardere.
Legatuddeling 2016 – Fru Remmen – Formand for Remmen Fonden sammen med legatmodtagerne.