REMMEN FONDENS KUNSTPRIS 2016

2016

Remmen Fondens Kunstpris tildeles hvert år en ung dansk lovende fuldtidskunstner.

Årets modtager blev Martin Aagaard Hansen, der modtog prisen på DKK 100.000 ved et arrangement på Hotel d’Angleterre d. 31. august i København i forbindelse med Copenhagen Art Week.

Martin Aagaard Hansen er uddannet ved det Kgl. Danske Kunstakademi i 2015, og han modtog prisen for sit maleriske virke med ord fra blandt andre billedkunstner Niels Erik Gjerdevik, som sidder i priskomitéen.

Martin Aagaard Hansen var nomineret til prisen sammen med fire andre, unge, danske billedkunstnere: Julie Stavad, Kristian Touborg, Asger Dybvad Hansen og Kaare Sebastian Golles. Remmen Fonden ønsker Martin Aagaard Hansen og de nominerede tillykke.

Remmen Fonden er stolt over de mange unge og dygtige kunstnere, der er aktive i Danmark, og fonden håber med denne kunstpris, at endnu flere bliver set og hørt.

Remmen Fondens Kunstpris komité bestod i 2016 af Arne Wulff, Mette Remmen Kristiansen, Jens-Peter Brask, Niels-Erik Gjerdevik og Lars Seier. Komiteen udpeger de nominerede kunstnere og valgt årets prisvinder.

Remmen Fondens Kunstpris uddeltes første gang i 2015, hvor modtageren var Morten Knudsen.

RemmenFonden_Portfolio_Kunstpris2016

Martin Aagaard Hansen med den store check på DKK 100.000 fra Remmen Fonden, sammen med  priskomitéen (fra venstre: Lars Seier Christensen, Arne Wulff, Jens-Peter Brask, Niels Erik Gjerdevik & Mette Remmen. Foto: Stine Nørgaard Lykkebo).

REMMEN FONDEN

Remmen Fonden (Remmen’s Stiftung von 1986) blev stiftet af Henning Remmen i 1986 med det oprindelige formål at drive en række kommercielle aktiviteter centreret omkring hoteldrift – heriblandt Hotel d’Angleterre i København.

ANSØGNING OM DONATION

Remmen Fonden støtter primært projekter i Danmark, eller projekter, der gavner danske personer, uanset om disse opholder sig i Danmark eller i udlandet. Aktiviteterne i disse projekter skal være indenfor specifikke fagområder.

ALLE DONATIONER

Her kan du se listen over alle de donationer Remmen Fonden har givet. Donationerne er lagt i kronologisk rækkefølge så det er nemt at overskue.